BAGSIDETEKST TIL:
'Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl'


Med ét føler jeg det, som trækker hele diskoteket sig sammen om

mig, at musikken kiler sig lige ind i trommehinderne, lysene

skærer i øjnene, de dansende, snakkende og kyssende kroppe

synes at kline sig op ad mig og ikke mindst, at han sidder alt,

alt for tæt på, selv om jeg inderst inde godt ved, at han ikke har

forsøgt på noget som helst andet end at snakke med mig.

At han egentlig kun har været sød. Men det går ikke.

     »Undskyld,« siger jeg, »jeg skal på toilettet.«

     Han smiler og gør plads, så jeg kan komme forbi, og selv om jeg

ikke har drukket andet end tre sodavand på en hel aften, har jeg

det, som vælter jeg topfuld gennem mængden af unge mennesker.

Så er den gal med Amalie igen. Er det ikke det, de andre

tænker, når de ser mig?

 

ISBN  978 87 989073 7 4